Forced smoking – status

Jeg har, som tidligere nævnt, “noget” med rygning. Åhhh – at se en dominerende kvinde ryge. Eller endnu bedre – at mærke Lady Luna puste sin røg ind i mit ansigt eller tvinge mig til at inhalere den. Bare tanken. En ren fornøjelse (og selvfølgelig helt politisk ukorrekt)!

Hvordan går det så med denne fetish? Er jeg blevet kureret for den, nu da jeg har været Lady Lunas husslave et par år?

Jeg er glad for at kunne melde, at min fetish har det godt. Den blomster og trives, og den “tænder” mig fortsat. Men mens selve fetishen er uforandret, har der været en udvikling i min rygning.

I begyndelsen tvang Ladyen røg ind i mig ved at puste direkte ind i min mund, nogle gange havde jeg en maske på, andre gange ikke. Så var der nogle gange, hvor Ladyen lod mig overtage Hendes cigaret, så jeg kunne ryge den færdig. Næste skridt var at beordre mig til at ryge en cigaret umiddelbart før, jeg blev tilfredsstillet.

Det seneste års tid har tvang og ordrer ikke været nødvendigt. Nu giver Ladyen mig af og til tilladelse til at ryge, når jeg har vagt sammen med Hende. Det sker ikke ved at Ladyen byder mig en cigaret af pakken, som almindelig høflighed ellers tilsiger. Nej, det foregår på den måde, at Ladyen selv tager en cigaret ud af sin pakke og lægger den på kanten af bordet, så jeg kan nå den fra min position på gulvet. Denne nøje og bevidste dosering siger mig, at Ladyen stadig har hånd i hanke med min rygning. Det er ikke bare noget jeg må. Det er noget Ladyen styrer, på samme måde som oversygeplejersken kontrollerer uddeling af medicin.

Ladyen har også lært mig at ryge i bilen, når jeg er chauffør for Hende. Så tænder Hun en cigaret først til mig og derefter til sig selv. Og så sidder Ladyen som regel med askebægeret, som meget prosaisk udgøres af et gammelt syltetøjsglas.

Jeg kan godt lide tanken om, at Lady Luna har lært mig at ryge. Men “Lydig må ryge, ikke være ryger,” har Ladyen hidtil fastholdt. Nu ser det heldigvis ud til, at der er en åbning. For da jeg forleden skrev en sms og bad om tilladelse til at købe en pakke cigaretter, lød svaret “hmmm… ja. Det kan bevilges.” Jeg følte mig stolt som en lille dreng, da jeg efter således at have fået lov, købte en pakke Pall Mall til mig selv.

Hvor fører denne mærkelige fetish hen herefter? Jeg håber den fører derhen, hvor Ladyen stadig vil styre min rygning, men sådan at jeg fx får lov at ryge noget mere. Jeg ved godt, at andre fortvivlet forsøger at kvitte tobakken, mens jeg tilsyneladende gør det modsatte. Men det er en væsentlig pointe for mig, at det ikke er cigaretterne alene der lokker mig. Det der “tænder” er dette, at det er Lady Luna og ikke Lydig, der kontrollerer og styrer rygningens omfang og karakter.

En befriende nat

Jeg var på vej i seng. Havde børstet tænder og taget nattrøjen på, da Lady Luna besvarede mit “godnat” med et venligt men bestemt: “Lydig, kom lige her!”

Jeg adlød naturligvis. Og det gjorde jeg også, da Ladyen beordrede mig til at stå stille med fremstrakte hænder, mens Hun – uden i øvrigt at sige mere – monterede et par svære, sorte lædermanchetter om mine håndled og låste dem sammen med en hængelås. Det forekom mig – mens jeg stod med fremstrakte hænder – at dette var et af den slags sjældne øjeblikke, som ville blive stående i erindringen.

Det er ikke helt let som en anden orm at vrikle sig ned i sin sovepose med hænderne tæt sammenlåste. Og det er ikke nemt derefter at række ud efter mobilen og skrive en SMS med tak for i dag og godnat til sin Lady. Og det er decideret besværligt i løbet af natten at trække posen godt op i ryggen, der hvor man altid bliver kold, fordi soveposer har det med at glide ned.

Men hvor er det dog dejligt. En herligt befriende følelse af endelig at være fanget, fastholdt og kontrolleret. At være prisgivet en andens vilje. At mærke begrænsningen. Helt afhængig af, at Lady Luna på et tidspunkt låser op.

Men jeg har en tilståelse at gøre. For det var faktisk så tryghedsskabende, fascinerende og fantasi- for ikke at sige fornøjelsesbefordrende at ligge der i posen med manchetter og hængelås og fikserede hænder, at det var vanskeligt helt at falde til ro. Så det var svært ikke at lade de sammenknyttede hænder vandre…..

“Jamen, det var da dejligt, at du kunne lege med dig selv”, kan jeg nu høre den interesserede læser sige.

Men svaret er paradoksalt nok ikke noget fuldtonende ja, men et lille tøvende nej. For lige netop den del af oplevelsen var ikke helt rar. Det var jo en åbning for min egen frie vilje, en fejl i min totale afmagt, et udtryk for svigtende kontrol. Her var noget, jeg selv skulle tage stilling til, om jeg ville eller ikke ville. Undergravende for min selvforståelse som slave og en kilde til uro i en ellers perfekt verden.

Måske kan jeg håbe at Ladyen næste gang lukker dette hul. Eller også må jeg lære at erkende, at heller ikke slaver lever i den perfekte verden. Der klæber desværre muligvis lidt vilje og selvbestemmelse også til dem 🙂

En natlig kontrakt

Jeg havde en højst ejendommelig drøm i nat:

“Du vil jo så gerne have en slavekontrakt,” sagde Ladyen. “Nu har jeg skrevet en, som du skal læse igennem. Og som du skal underskrive. Der er ingen paragraffer, der står til diskussion!”

Jeg var helt nøgen og – mere usædvanligt – det var Ladyen også. Usædvanligt også i betragtning af stedet, nemlig en offentlig park i København. Ladyen sad på en bænk. Jeg sad på gruset ved Hendes fødder og læste.

Kontrakten var meget atypisk af en slavekontrakt at være, for den indeholdt en paragraf om, at jeg aldrig mere skulle indgå i nogen form for direkte BDSM-relation med Ladyen. Jeg skulle udelukkende være husslave og varetage praktiske opgaver. Ingen sexuelle eller erotiske over- eller undertoner.

“Skriv så under!”, beordrede Ladyen og rakte mig, nej ikke en kuglepen, men en bidetang.

“Som tegn på din accept og din nye status som ren praktisk stik-i-dreng, vil jeg have, at du klipper din piercing af og giver mig ringen.”

Jeg kan huske, at jeg prøvede at spørge, hvorfor det skulle være sådan. Og jeg fik også sagt, at jeg nødig ville miste alt det med BDSM.

Svaret var meget enkelt, at sådan skulle det være, fordi Ladyen havde for travlt til at opdrage mig i BDSM og fordi Hun manglede en praktisk medhjælp til huslige opgaver.

Men så sagde Ladyen også – og det husker jeg faktisk ordret fra drømmen – “Der er jo også det ved Lydig, at han tænder meget mere på at blive ydmyget og forbigået og stå uden for bagervinduet og aldrig komme ind i butikken.” Meget mere end på hvad? tænkte jeg. Ladyen mangler da at gøre sin sætning færdig. Men Hun sagde ikke mere.

I drømmen så jeg op på Ladyen. Hun røg en cigaret, men rakte den så ned til mig og stak den i munden på mig. “Ryg!” sagde Hun. “Og klip så den piercing-ring af!”

Jeg husker, at jeg inhalerede dybt og at jeg klippede og klippede og klippede. Men jeg kunne ikke komme til. Der var hele tiden noget i vejen, så jeg kunne ikke få tangen til at bide.

Derefter fortoner drømmen sig og jeg sov vist roligt resten af natten. Men det var med lettelse, at jeg her til morgen mærkede efter – og jo pyha, ringen sidder stadig, hvor den skal.