Forced smoking – status

Jeg har, som tidligere nævnt, “noget” med rygning. Åhhh – at se en dominerende kvinde ryge. Eller endnu bedre – at mærke Lady Luna puste sin røg ind i mit ansigt eller tvinge mig til at inhalere den. Bare tanken. En ren fornøjelse (og selvfølgelig helt politisk ukorrekt)!

Hvordan går det så med denne fetish? Er jeg blevet kureret for den, nu da jeg har været Lady Lunas husslave et par år?

Jeg er glad for at kunne melde, at min fetish har det godt. Den blomster og trives, og den “tænder” mig fortsat. Men mens selve fetishen er uforandret, har der været en udvikling i min rygning.

I begyndelsen tvang Ladyen røg ind i mig ved at puste direkte ind i min mund, nogle gange havde jeg en maske på, andre gange ikke. Så var der nogle gange, hvor Ladyen lod mig overtage Hendes cigaret, så jeg kunne ryge den færdig. Næste skridt var at beordre mig til at ryge en cigaret umiddelbart før, jeg blev tilfredsstillet.

Det seneste års tid har tvang og ordrer ikke været nødvendigt. Nu giver Ladyen mig af og til tilladelse til at ryge, når jeg har vagt sammen med Hende. Det sker ikke ved at Ladyen byder mig en cigaret af pakken, som almindelig høflighed ellers tilsiger. Nej, det foregår på den måde, at Ladyen selv tager en cigaret ud af sin pakke og lægger den på kanten af bordet, så jeg kan nå den fra min position på gulvet. Denne nøje og bevidste dosering siger mig, at Ladyen stadig har hånd i hanke med min rygning. Det er ikke bare noget jeg må. Det er noget Ladyen styrer, på samme måde som oversygeplejersken kontrollerer uddeling af medicin.

Ladyen har også lært mig at ryge i bilen, når jeg er chauffør for Hende. Så tænder Hun en cigaret først til mig og derefter til sig selv. Og så sidder Ladyen som regel med askebægeret, som meget prosaisk udgøres af et gammelt syltetøjsglas.

Jeg kan godt lide tanken om, at Lady Luna har lært mig at ryge. Men “Lydig må ryge, ikke være ryger,” har Ladyen hidtil fastholdt. Nu ser det heldigvis ud til, at der er en åbning. For da jeg forleden skrev en sms og bad om tilladelse til at købe en pakke cigaretter, lød svaret “hmmm… ja. Det kan bevilges.” Jeg følte mig stolt som en lille dreng, da jeg efter således at have fået lov, købte en pakke Pall Mall til mig selv.

Hvor fører denne mærkelige fetish hen herefter? Jeg håber den fører derhen, hvor Ladyen stadig vil styre min rygning, men sådan at jeg fx får lov at ryge noget mere. Jeg ved godt, at andre fortvivlet forsøger at kvitte tobakken, mens jeg tilsyneladende gør det modsatte. Men det er en væsentlig pointe for mig, at det ikke er cigaretterne alene der lokker mig. Det der “tænder” er dette, at det er Lady Luna og ikke Lydig, der kontrollerer og styrer rygningens omfang og karakter.