Tanker forud for et event

Jeg har det som en lille dreng i dagene op til hans fødselsdag. Jeg er spændt og jeg glæder mig. Tiden forekommer mig at snegle sig afsted. Og mit arbejde har jeg vanskeligt ved at koncentrere mig om. Bare det dog snart var lørdag! Sagen er, at jeg har meldt mig til et velgørenhedsarrangement. Og nu har jeg fået en mail med den endelige indkaldelse. Jeg skal møde lørdag kl. 12 hos Gudinderne, som i dagens anledning bor på Golgata.

Hvad er det egentlig jeg med frydefuld gysen ser sådan frem til? Ud over at jeg skal være sammen med 8 Dominaer og 11 andre slaver, ved jeg ikke rigtigt hvad der skal ske. Og det er en væsentlig pointe: Uvisheden. Den åbner for mange interessante fantasier.

Uvished åbner også for en anelse usikkerhed og fligen af lidt frygt. Hvad mon de vil gøre ved mig? Og kan jeg mon leve op til min egen forventning om at lyde og adlyde? Kan jeg klare de prøvelser Dominaerne vil udsætte mig for? Vi skal være sammen i næsten 12 timer, og så længe kan man vist ikke foregive at være slave. På den anden side er det heller ikke nogen påtaget rolle hos mig, så den del af arrangementet ser jeg frem til med sindsro.

Grundlæggende er det forventningens glæde, der præger mig. Den kriblende udsigt til at skulle underkaste mig – og så endda i dejlig lang tid. Føle at det er de høje Gudinder, der bestemmer. Acceptere uden mulighed for appel den dom og den straf de måtte idømme en synder som mig. Og samtidig nyde synet af deres skønhed. Gad vidst om ikke Dominaerne i dagens anledning har klædt sig særligt udfordrende, for det er jo også en del af en slaves nydelse. At beundre en Dominas udfordrende, selvbevidste skønhed. Mon ikke også det omvendte er en del af en Dominas nydelse – at fornemme en slaves beundring (i dagens anledning skulle man måske sige tilbedelse) af Hendes udfordrende, selvbevidste skønhed.

Jeg glæder mig især til at se min Lady. Jeg vil være meget opmærksom på, hvad Hun gør og siger. Det er en tryg fornemmelse at Hun er tilstede. På den anden side vil Lady Luna jo ikke være ved min side hele tiden, for Hun har naturligvis andre slaver, der skal passes. Og mon ikke også jeg får besked på at tjene andre Dominaer end min Lady? Gad vidst hvordan det vil føles – jeg vil sikkert have lidt dårlig samvittighed, når jeg bøjer nakken og kysser en anden Dominas fod.

Men mens jeg adlyder fremmede Dominaer, vil jeg trøste mig med, at Lady Luna sikkert vil tilgive sin slaves manglende troskab denne ene dag. Og at Hun nok sidenhen vil vide at straffe mig tilpas, hvis min fornøjelse og løssluppenhed skulle tage overhånd.

Jeg glæder mig!

Stiletterne

Lady Luna, en særlig ven, en god veninde og jeg selv sad i søndags omkring bordet i opholdsstuen i Domicilet. Dvs. jeg sad selvfølgelig ikke ved bordet, men havde fået lov at rejse mig fra min plads på gulvet, så jeg kunne kikke med. Genstanden for vor interesse stod nemlig midt på bordet: En elegant, højhælet damesko. Eller mere korrekt en pump med stilét og åben tå. Den var lilla, en raffineret dyb blå-lilla farve. Det var ikke bare en sko, men nærmest en hel lille skulptur. Og så var det Lady Lunas seneste fund. Hun var faldet over den hos Bianco Sko, hvor den var på udsalg.

Vi var alle fire dybt fascinerede af denne dejlige sko. På skift løftede vi den op, drejede den, befølte den stoflige overflade og lod fingrene glide op ad den høje, sylespidse stiléthæl. Jeg fik lov at pille prismærket af sålen. Vi drøftede, hvornår der ville være en passende anledning for Lady Luna til at bruge skoen. På et tidspunkt tog Lady Luna skoen på og demonstrerede, hvor fint den sad på foden.

Ordbogen definerer fetish som en ”genstand, et materiale eller noget, der virker seksuelt stimulerende.” Men det er næsten for kortfattet og prosaisk. Den definition yder slet ikke hverken Lady Lunas sko eller vor begejstring retfærdighed. Skoen var et kunststykke og vor beundring og glæde over den var uforbeholden.

Nu står skoen nok sammen med alle de andre højhælede sko og støvler i Ladyens garderobe. Der er så mange, at Ladyen kun har mulighed for at benytte hvert enkelt par en sjælden gang imellem. Men skoene og støvlerne er vist heller ikke indkøbt alene med den hensigt, at de skal bruges efter deres praktiske formål. Også deres fetish-værdi har givetvis været medvirkende faktor.

De sidste par dage har jeg brugt meget mental energi på at forestille mig, hvilke strømper Ladyen vil tage på sammen med skoene. Det må næsten være fine nylonstrømper? Og de bør nok være ensfarvede for ikke at aflede opmærksomheden fra skoene? Strømpebukser har naturligvis deres fordele, men måske vælger Ladyen nogle mere klassiske strømper til disse sko? Uhmmm – dejlige overvejelser at gøre sig, mens man sidder i morgentoget på vej til arbejde.

Jeg glæder mig meget til en dag at se Lady Luna i skoene. Det er nemlig sko af den type, der automatisk befordrer min naturlige tilbøjelighed til at knæle ned foran Hende, åbne mig og lægge den sidste rest af min egen fri vilje i Ladyens hænder.

Forced smoking

Lady Luna havde lige klædt sig om og stod nu i skinnende blank latex og perfekt make-up og kikkede på Domicilets interne web-cam. Hun havde en aftale med en gæst om få minutter. Det måtte være ham, der nu bevægede sig op ad trappen. Ladyen tændte sig en cigaret. Hendes opmærksomhed var helt rettet mod fjernsynsskærmen, mens Hun røg på cigaretten. Men pludselig vendte Hun sig om mod mig, gav mig cigaretten og sagde: “Ryg den!” Hvorefter Ladyen med lange, sikre skridt i de højhælede støvler, gik ud for at tage imod gæsten.

Den situation “tændte” mig voldsomt. Også rent fysisk i form af et sug i mellemgulvet og en trækning lidt længere nede. Jeg mindes endnu, at jeg nærmest gik helt i stå midt i rummet og ikke vidste, hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg røg cigaretten med stor andægtighed.

Jeg er meget opmærksom på, hver gang Lady Luna tænder en cigaret. Som regel er situationen ikke til, at jeg kan komme til at tænde for Hende. Og jeg går ud fra, at det også ville være temmeligt irriterende for Hende, hvis Hun hver gang Hun ønskede at ryge, skulle vente på, at jeg fik fumlet en cigaret ud af pakken og tændt den. Men jeg nyder de situationer, hvor Ladyen kikker udfordrende på mig på en måde, så der ikke er tvivl om, at nu ønsker Ladyen, at slaven skal tænde Hendes cigaret. Hvis Ladyen så tilmed arrogant puster røgen ud i hovedet på mig og bruger min mund som askebæger, så er ydmygelsen – og dermed min nydelse – desto større.

En gang imellem får jeg lov at modtage Lady Lunas røg direkte. Det sker ved, at Hun sætter sin mund til mine læber og puster røg ned i mine lunger. Eller ved at Hun puster røgen ind via ånderøret i den oppustelige latex-knebel, som Ladyen i nogle tilfælde monterer på mig. Jeg nyder synet og følelsen af at udånde den røg, jeg har modtaget fra Ladyen. Måske er der noget symbolsk over det? Ladyen der puster liv i sin slave?

Det har meget stor effekt, når Lady Luna kombinerer med breath control fx ved at stoppe for luften i kneblens ånderør, lægge en hånd over min mund og næse eller bare beordre mig til at holde vejret. Det er den ultimative markering af, at Ladyen hersker over slavens liv. Man føler sig vidunderligt afmægtig, når man ser ind i Lady Lunas uudgrundelige og dejlige øjne, mens Hun lukker for ens åndedræt og ens lunger er fyldt af Hendes røg.

Jeg er ikke-ryger og ved så udmærket, at rygning både er dyr og usund – og politisk ukorrekt. Men i denne – som i andre sager – er det ikke afgørende, hvad jeg er og hvad jeg ved. Det er Lady Lunas vilje, der er udslagsgivende for, om jeg skal begynde at ryge på mere permanent basis eller om jeg bare skal hyggeryge/storryge eller slet ikke ryge ved særlige anledninger i Domicilet.

Jeg er lidt flov over denne fetish for “forced smoking”. Ikke så meget fordi den vist hører til i kategorien “sære og eksotiske fetisher”. Men fordi den er et eksempel på, at det er slaven, der har et behov, som Herskerinden tilfredsstiller. Og det er jo den omvendte verden, al den stund en slave kun er til for at tilfredsstille sin Herskerindes lyster. Så derfor håber og tror jeg, at Lady Luna nyder den hengivenhed og ydmyghed, som bestemt må lyse ud af mine øjne, når Hun udsætter mig for “forced smoking”. Og at Ladyen nyder at besidde den magt at kunne afgøre, om et andet menneske skal være ryger eller ej.

___________

Efterskrift:

Jeg er åbenbart ikke den eneste der er fascineret af tanken om at blive tvunget til at ryge. Se fx disse tre filmklip:

• Teaching how to smoke
• Forced cigar smoking
• Bondage smoking mask

Som andre fetish’er har også smoking fetish sin egen æstetik. En kvinde kan ryge som en havnearbejder – hvilket ikke er spor interessant. Men hun kan også ryge forførende, provokerende og selvbevidst. Og i den forbindelse kan hun benytte ”french inhale”:

1. Take a drag without inhaling.
   This is the foundation of the trick. Keep the smoke in your mouth and out of your lungs by dropping your jaw and pulling your tongue to the back of your mouth. Some people like to move the smoke around from cheek to cheek or just expand their cheeks before moving to the next step.
2. Open your mouth.
   You’re going to want to do this slowly. If you open quickly, you tend to push out all the smoke at once. Part your lips slightly, and push your bottom lip out like you’re going to blow the bangs off your forehead. This angles the smoke toward your nose.
3. Push the smoke out with your tongue.
   To keep the smoke thick or “looking good,” push your tongue forward from the back of your mouth. This will make the smoke exit your mouth in a thick cloud.
4. Inhale through your nose.
   Inhaling the smoke should not be sudden or hard, but slow and calm. Once all the smoke is in your lungs, exhale as usual.

• french inhale

På vagt med Lady Luna

Som Ladyens slave er det min opgave at gøre Ladyens vagter i Domicilet så lette og behagelige for Hende som muligt. Jeg gør rent, rydder op, hænger tøj på plads, sørger for at der altid er frisk kaffe på kanden osv. Og så er jeg naturligvis hele tiden opmærksom på, om Ladyen har brug for mig til særlige opgaver.

Det kan fx være som nu forleden, hvor Ladyen havde brug for mig til at snøre Hendes korset i ryggen. Det var nemlig et rigtigt korset med et særdeles langt krydssnørebånd. Det er lidt af en kunst at snøre sådan et rigtigt, og Ladyen måtte da også gentagne gange belære mig om, at det skulle snøres strammere. Resultatet var alle anstrengelserne værd – en fremhævelse af ladyens i forvejen slanke talje. Her bør lige indskydes, at Ladyen har så stor en samling corsager og korsetter  i læder og latex, at betegnelsen “fetish” ligger lige for.

Af hensyn til min disponering af tidspunkter for indkøb, rengøring, madlavning mv. fortæller Ladyen som regel, hvornår Hun venter gæster. Men det er alt, hvad hun fortæller. Hvilken type gæst der er tale om, hvilke ønsker han har, og hvad Ladyen selv tænker om det – det er lukket land. Men det er tydeligt, at Ladyen forbereder sig mentalt på hver ny gæst. Hun bliver lidt stille og indadvendt i minutterne før en aftale. Jeg tror Hun hver gang er lidt spændt og af et ærligt hjerte glæder sig til at møde et nyt menneske eller – og det er vist det hyppigste, for Ladyen har mange faste gæster – gense gamle kendinge.

Når Ladyen går ud og åbner døren for en gæst, har Hun i kraft af forudgående udveksling af mails, i langt de fleste tilfælde en god fornemmelse for, hvad der forventes og kræves af Hende i de næste halve og hele timer. For der er næppe tvivl om, at den mand der med rystende hånd ringer på hos Lady Luna, har høje forventninger. Og at honorere dem må på Lady Lunas side kræve intuition, fantasi og nærvær. Det må kort sagt kræve et levende og sødt menneske, der som udgangspunkt og pr. natur er interesseret i andre mennesker og som forstår at lytte. Uden disse karaktertræk ville Ladyen næppe få minutter senere troværdigt kunne vise den anden side af sin natur: Den dominerende, styrende og arrogant kontrollerende S-side.

At det forholder sig sådan mærker jeg som slave, når Ladyen har haft en seance med en gæst og de har taget afsked. For så kommer Ladyen ofte ud i køkkenet. Glad, oplivet og fuld af overskud sætter Ladyen  sig op på køkkenbordet. Ser strengt, men samtidig med et uudgrundeligt smil om læben, på mig. Jeg skænker kaffe op til Hende, tænder Hendes cigaret og falder på knæ på gulvet. Vi siger ikke nødvendigvis så meget. Jeg tænker Ladyen trænger til lige at få ro og slappe af. Men jeg kikker stjålent op på Hende. Nyder synet af  Hendes højhælede støvler, der er lige ud for mine øjne. Kan ikke lade være at kysse dem. Og for hver gang er Ladyen smukkere end nogensinde.

Om korrekt hilsen og tiltale

Det flimrer. Der er sne på skærmen. Og ingen lyd på Domicilets interne web-cam. Men det er nok til, at man kan få en fornemmelse af, at der står nogen ved hoveddøren. Og det gør der nu. Jeg kan svagt se, at skikkelsen hæver hånden for at ringe på – og ganske rigtigt, nu lyder klokken på hoveddøren. Men hvad sker der så? Skikkelsen går ned på knæ og forbliver siddende med bøjet hoved i knælende stilling. Sådan finder han det passende at modtage sin Lady.

Synet er smukt, fordi det så klart markerer ydmyghed, underkastelse og respekt over for den Kvinde, som nu åbner Domicilets hoveddør. Jeg aner gennem flimmeret, hvordan Lady Luna står værdigt og myndigt foran sin slave. Så forsvinder de ud af billedet – han kravlende, Hun rank og stolt – ind i Domicilet til forjættende oplevelser.

Jeg hilser ikke på Lady Luna på den måde, men spørgsmålet er, om ikke det er en fejl. Er det mon passende, at jeg bare står op og siger hej og rart at se dig, når Ladyen åbner døren for mig? Mens jeg formulerer spørgsmålet, kan jeg faktisk allerede høre svaret i mit hoved: Nej, det er ikke passende.

Når vi skriver sammen, er jeg mere omhyggelig med at bruge sproget til at udtrykke min ydmyghed og respekt. Jeg tiltaler således altid Ladyen i 3. person som Ladyen. Tilsvarende tiltaler Ladyen mig som “han” eller “Lydig”.

I direkte samtale siger jeg “du” til Ladyen. Men er det mon rigtigt af en slave at tiltale sin Herskerinde så respektløst. “De” ville vel være mere passende i direkte tiltale. Det ville markere min lave og Ladyens høje status. Og det ville signalere den respekt, jeg nærer for Hende.

Ovenstående og lignende overvejelser over korrekt optræden er vist typisk for slaver. De ender som regel meget uhensigtsmæssigt med slaven får udtrykt sin egen mening og sine egne ønsker. Og det er jo den omvendte verden. Det er ikke slavens, men Ladyens ønsker, der er afgørende. Så hvis Lady Luna er tilfreds med at Lydig siger hej og du og hilser stående, så skal jeg naturligvis blive ved med det. Det kunne jo tænkes, at Ladyen fandt alternativet lidt for vel kunstigt, når man nu er sammen ofte og i længere tid.

Men Lydig har altså meget lyst til at bede om lov til at sige “De”……

Min første kontakt til Lady Luna

Det var et foto på nettet af en kvindes underarme og hænder, der bragte mig i kontakt med Lady Luna. Men hvilke arme og hænder! De var slanke. Klædt i lange operahandsker i sort  latex. Venstre hånd befølte den højre arms håndled. Og yderst mellem højre hånds fingre holdt kvinden en cigaret. Billedet var velkomponeret, og der var tydeligvis arbejdet med æstetikken. Det var sensuelt. En nydelse at se på.

Billedet lå på Lady Lunas hjemmeside, og dér fandt jeg også kontaktoplysninger. Skrev en mail og fortalte om mine BDSM-tilbøjeligheder og svaghed for forced smoking. Ladyen svarede positivt, at – jo,det kunne sagtens lade sig gøre. Forced smoking var nyt for hende, men hun ville glæde sig til at udforske det.

Jeg fik jeg travlt på arbejde, der var også noget med en ferie, der kom på tværs – og jeg tror også, dette var en af de talrige gange i mit liv, hvor jeg sagde til mig selv, at nu måtte jeg tage mig sammen og bekæmpe mine “mørke sider”. Så jeg skrev tilbage: Tak for svaret, men der var kommet noget i vejen.

Jeg ved jo godt, at man ikke bare kan negligere sine tilbøjeligheder. Så et halvt år senere skrev jeg igen til Lady Luna. Jo, hun huskede udmærket min første mail og ville gerne modtage et besøg den kommende fredag.

Det var snevejr og frysende koldt, da jeg første gang besøgte Ladyen i Domicilet i Rødovre. Usædvanlig høj puls og intens lytten efter skridt bag døren – jeg mindes tydeligt min anspændthed, da jeg ringede på. Hvilket menneske ville om lidt stå overfor mig? Og hvordan skulle jeg mon reagere? Falde på knæ? Bare sige god-daw – det er mig, der øh har skrevet en æh æh.

Pludselig stod Hun der. En kortklippet, lyshåret pige. Jeg kunne have sparet mig alle bekymringer, for Hun tog straks ordet og bød velkommen og var helt naturlig og nede på jorden. Men åh hvor var Hun flot. Langskaftede og højhælede sorte støvler, nylonstrømper, en kort latexnederdel, stram, sort, en tilsvarende top og et stramt korset, der fremhævede  hendes slanke talje. Samme elegante æstetik, som jeg havde fundet i foto’et på nettet. Hun virkede meget ung og sød – havde hun mon det “S-gén” i sig, som er afgørende for, om rollen som Domina er ægte eller bare udvendig og påtaget til lejligheden.

Jeg skal straks afsløre, at – ja, Lady Luna har i høj grad et S-gén. Der er ikke noget påtaget dér.

Forsøgsdyret

”Du skal være forsøgsdyr” sagde Lady Luna til mig. En sådan bemærkning fra min Lady chokerer mig som regel ikke, for jeg har fuld tillid til Hende. Men lidt bleg blev jeg, da jeg så de mange ledninger og selve apparatet – en såkaldt EMS. De tre bogstaver står for elektronisk muskel-stimulering, dvs. træning af kroppen ved hjælp af elektrodemåtter, der udsender en mindre elektrisk strøm gennem musklen.

Nu var det ikke hele kroppen, Ladyen ønskede at træne. Det var ganske bestemte nedre dele af sin slaves krop, Ladyen ville undersøge muligheden for at styre og kontrollere gennem påføring af mere eller mindre strøm. Derfor blev jeg forsynet med en ståldildo i enden, en elektrode i skridtet og flere stykker ledende tråd omkring min pik – alt forbundet med ledninger til EMS-apparatet.

Ladyen sad i sin sofa. Jeg lå på knæ foran Hende i spændt afventning på det øjeblik Ladyen tændte for apparatet. Ladyen tog sig god tid. Tændte en cigaret. Kikkede smilende på sin forventningsfulde slave. Klik – så var der strøm. Ingen reaktion at mærke. Men så drejede Ladyen på nogle knapper, og jeg skal love for at det blev mærkbart. Ikke ubehageligt. Først kildrende så klemmende og til sidst – på fuld styrke – kraftigt snurrende og krampende i muskulaturen. I mit forsøg på at klare pulserne på fuld styrke forglemte jeg mig vist lidt og trøstede med ved at gribe om Ladyen støvlehæle og kysse støvleskafterne.

Var det rart? Ja, ubetinget. Det rare bestod ikke kun i den fysiske fornemmelse fra den pulserende strøm. Den største nydelse bestod i, at Ladyen sad leende i sofaen og nød sin slaves afmægtige stønnen under de stærke elektriske pulser. Med den ene hånd styrede Ladyen sin slave ved at dreje på knapperne på EMS’en. Med den anden røg hun på den mest udfordrende måde sin cigaret. Synet af den magt, der lyste ud af Ladyens smukke øjne, når Ladyen skruede fuldt op for strømmen – det syn var i virkeligheden det allerbedste.

Inden for kemi betegner man nogle stoffer som katalysatorer. Det er hjælpestoffer, der befordrer den egentlig og centrale proces. Tilsvarende med den afprøvede EMS. Den opfatter jeg som en katalysator, et middel – et godt og spændende middel – der befordrer den helt afgørende og enkle proces hen mod målet: Ladyens fulde kontrol over og styring af en underkastet og afmægtig slave.

… den der sidder på gulvet

Forleden fik Lady Luna besøg af en veninde. Derfor dækkede jeg op med kaffe og en skål med fyldte chokolader på bordet i opholdsstuen. Regnede så med, at de to veninder selv ville skænke kaffen op, når de fandt det belejligt at sætte sig ved bordet.

Da Ladyens veninde ville sætte sig og derfor trak en stol ud, udbrød hun: ”Åh, undskyld, tager jeg nu Lydigs stol?”

”Nej, nej, slet ikke,” svarede Lady Luna, ”Lydig sidder altid på gulvet!”

Og ohh – hvilken fryd! Hvordan reagerede veninden? Hun sagde blot: “Nå, nej, selvfølgelig har Lydig ingen stol.” Så trak hun stolen ud og satte sig. Og tog det som den naturligste ting i verden at jeg var henvist til gulvet.

Jeg er vant til at sidde på gulvet i min Ladys nærvær. Så det var ikke det, der tændte mig i situationen. Nej, det var dette, at en udefrakommende anerkendte min position, som en der ikke har en stol. Jeg kan stadig genkalde mig den rislen, der gik gennem min krop, da veninden sagde: “Selvfølgelig har Lydig ingen stol.”

For hun har jo helt ret: Selvfølgelig har Lydig ingen stol! Han sidder på gulvet og er henvist til at kikke nedefra og op til sin Herskerinde.

Halsbåndet

Der er talrige tegn, der viser min status som Lady Lunas slave. Først og fremmest halsbåndet. Det er et tykt hundehalsbånd af lækkert forarbejdet, fed, sort læder. Der er et par nitter og D-øjer i halsbåndet. Og så er der frem for alt de blanke bogstaver i rustfri stål. ”Lady Lunas” står der med store bogstaver på halsbåndet.

Det var en mindeværdig dag for mig, da Lady Luna gav mig halsbåndet og beordrede mig til at bære det, når vi er sammen.

Jeg er utroligt glad for halsbåndet. Det symboliserer mit tilhørsforhold. Både overfor mig selv og overfor andre. I begyndelsen skjulte jeg det lidt under skjortekraven, når jeg var ude at handle for Ladyen. Men nu noterer jeg mig med tilfredshed, når ekspeditricen ved kassen i Fakta pludselig får øje på det.

Jeg bærer halsbåndet med stor stolthed – tænk at være så privilegeret, at Lady Luna har valgt at bruge noget af sin tid på at opdrage mig som hendes slave. Men jeg føler også ydmyghed over at måtte bære halsbåndet, føler at dette privilegium forpligter, og at jeg må lægge mig i selen for at opfylde de forventninger, Ladyen har til sin slave.