Lady Luna i telefonen

En advarselslampe blinkede allerede da jeg kørte fra Domicilet. Det var ikke håndbremsen, der var problemet. Sikkerhedsselen? Heller ikke. Det måtte være en dør, der ikke var lukket ordentligt. Så jeg kørte ind på en benzintank og gav bagklappen det rigtige smæk og benyttede stoppet til lige at hente min mobiltelefon ind fra min taske i bagagerummet. Og hvad så jeg? Selv om det var mindre end 5 minutter siden, jeg havde forladt Lady Luna ved Domicilet, havde hun allerede ringet to gange. Så jeg fik travlt med at ringe tilbage.

“Det vil blive straffet, at han ikke svarer, når Ladyen ringer,” var det første Lady Luna sagde da jeg fik Hende i røret.

“Ja, for du kørte jo uden at få det, jeg har til dig. Jeg holdt jo på skrå og vinkede at du skulle stoppe. Og jeg ringede. Men nej, Lydig lod som ingenting og kørte bare!”

Jeg forklarede, at telefonen havde ligget i bagagerummet og det lød som om Ladyen blev en anelse formildet. Det var nogle ganske særlige cigarillos, Break, Ladyen ville have givet mig, så nu måtte jeg købe en pakke selv. Jeg lovede at stoppe ved tanken i Herlev og købe en pakke.

“Ja, det må du hellere. For du skal have røget hele pakken inden søndag aften!” sagde Ladyen. Det var ikke noget med, at jeg måtte få lov, hvis jeg havde lyst. Det var en klar ordre. “Og så skriver du, når du har gjort det!”

“Iøvrigt kan du passende ryge den første allerede i aften i bilen. Men husk at lufte godt ud bagefter.”

Så fik jeg besked på at ringe igen senere, når jeg havde røget aftenens Break.

Jeg købte en pakke som beordret og sandelig, det er nogle heftige smøger eller små cigarer rettere. Derefter ind på P-plads for at ryge og for at ringe til Ladyen igen.

Ladyen spurgte om jeg stadig mente, jeg kunne nå at ryge dem alle inden søndag aften, og nu indrømmede jeg, at det næppe ville blive helt let.
“Men hvis Ladyen ønsker det, så gør jeg det!” sagde jeg
“Det gør jeg, ønsker det,” svarede Lady Luna

Så var det jeg sagde, at jeg da synes jeg er blevet helt god til at ryge, men at det selvfølgelig kan blive bedre og at jeg trygt stoler på, at det er noget Ladyen styrer og har fuld kontrol med.

“Det kan blive meget bedre”, replicerede Ladyen og sagde, at det måtte vi øve lidt mere.

På mit spørgsmål om, hvad Ladyen da havde tænkt sig, lød det gennem mobiltelefonen, at dels var der jo forskellige masker og dels var der noget ganske simpelt, som kunne bruges og som indgik i en hver husholdning. Jeg foreslog en plasticpose, men selvom Ladyen indrømmede, at der var store muligheder i sådan en, så var svaret forkert. Hvad svaret er, ville Ladyen ikke røbe. Jeg må vente og se.

“Og så er der en anden ting, jeg har tænkt på”, fortsatte Ladyen, mens jeg sad og røg. “Det er jo længe siden, Lydig har fået udløsning, og det skal komme til at vare endnu længere.”

Hvad mon Ladyen mente?

“Jo,” svarede Hun, “Lydig skal indkøbe et kyskhedsbur.”

Og så forklarede Hun videre, at jeg jo kunne drøfte med min kollega og medslave, Hans, hvor han havde købt sit og hvor stort det skulle være. Jeg foreslog, at det skulle være af stål, men Ladyen mente, det ville blive for anstrengende at have på allerede efter et par dage. Jeg må have lydt overrasket, da jeg svarede tilbage:

“Et par dage? Jamen hvor længe skal jeg da have det på?”

Ikke noget svar, men en stille grinen eller var det bare almindelig susen i telefonen?

Men nu tog det ene ord det andet. Jeg fik sagt, at det nok var en god idé med lidt strammere opdragelse af mig, hvilket Ladyen ikke bare samtykkede i, men sagde at det ikke bare var en god idé, men en nødvendighed. Jeg havde efterhånden, mente Ladyen, tiltaget mig nogle friheder og anlagt en attitude, som ikke kunne tillades. Ladyen talte videre om at begrænse min frihed og fratage privilegier og generelt holde mig i strammere tøjler. Og jeg kunne ikke andet end tilslutte mig og sige, at også jeg følte, at jeg ikke helt har forstået min plads og at jeg håber Ladyen vil hjælpe mig med denne forståelse gennem en mere konsekvent opdragelse.

Jeg tror det var en kombination af både denne usædvanlige samtale og rygningen af en Break, der på min videre vej hjem i bilen fik det til at vrimle i mit hoved med alle mulige billeder af, hvordan mit liv i Domicilet nu tager en drejning og mit forhold til Ladyen skifter karakter. Jeg forestiller mig at jeg altid skal bære mit kyskhedsbur, når jeg er i Domicilet og for yderligere at begrænse mine muligheder vil jeg jævnt hen blive bagbundet. Jeg skulle måske indkøbe nogle manchetter, som jeg altid har på i Domicilet? Det ville lette Ladyens mulighed for lige at låse mine hænder sammen på ryggen, inden Hun går ind for at underholde sig med en gæst. Eller låse mig fast til bordet i Privaten.

I Privaten? Gad vidst om ikke kun jeg får lov at komme dér, når jeg bliver hentet i fangecellen på trappen for at ordne en specifik opgave. For at lave aftensmad fx. Eller for undtagelsesvis at få lov at drikke kaffe i selskab med min Lady. På den anden side tror jeg, Ladyen sætter pris på, at jeg er tilstede og kan hjælpe med forskelligt i Privaten hvis nødvendigt. Så måske får jeg bare besked på at jeg skal opholde mig i køkkenet og kun betræde stuen efter udtrykkeligt at have fået lov. Færdig med at spise i stuen, jeg er henvist til at indtage min mad på gulvet i køkkenet. Og måske først efter at Ladyen og Hendes eventuelle gæster har spist og jeg har båret ud.

Måske vil Ladyen holde op med at bede mig om noget. Kun beordre mig til noget. Og måske vil Hun fratage mig min kækhed og tendens til at svare igen ved at gagge mig. Hvor længe kan man mon have en gag i munden? Og hvad med tease and denial? Vil Ladyen vise sig frem for mig og dermed tænde for min fetichistiske begejstring, inden Hun med et nedladende blik på mit pikbur drejer om på hælen og går ind til en gæst. Eller vil Hun gøre det stik modsatte – give mig maske på og fratage mig syn og hørelse?

Sådan kørte det i hovedet på mig. Som altid ved min hjemkomst sendte jeg også i går en sms til Ladyen:

“Den smøg og den telefonsamtale fik både en næsten glemt legemsdel mellem benene til at vokse og Lydigs fantasi til at blomstre. Ingen tvivl om at Lydig på alle måder trænger til en mere konsekvent og nådesløs opdragelse. Glæder mig at Ladyen kan se det er påkrævet. Deres hengivne LLL”

Hvortil Ladyen lidt senere i en dejligt betryggende sms svarede:

Oh jo… det er hun helt bevidst om…

Forced smoking II

Nu har jeg haft lejlighed til at prøve forced smoking flere gange hos Lady Luna. Og det er stadig en subspacefremkaldende aktivitet, når Ladyen puster sin røg ind i mig. Enten det nu sker gennem ånderøret i en maske, eller direkte ind i munden eller bare i ansigtet.

Alene det at se Ladyen med en cigaret i hånden, alene det tænder mig. Men det er også forbundet med noget sexuelt stimulerende, når jeg selv ryger. Så det gør jeg gerne når Ladyen giver lov. Heldigvis har Ladyen opdaget denne ejendommelighed ved mig, så når jeg er i Domicilet giver Ladyen mig af og til en cigaret. Eller en cigarillo. På den måde bliver rygning en slags rituel handling for mig, noget jeg gør for Ladyen, noget Ladyen får mig til at gøre – selv om det er “forbudt”.

Mine vagter i Domicilet sammen med Ladyen har udviklet sig til en slags fristed for mig, hvad rygning angår. Ladyen har langsomt vænnet mig til at tåle nikotinen og til at sætte pris på en cigaret efter måltider. “Lydig må ryge, men han må ikke være ryger”, har Ladyen hidtil fastholdt. Jeg føler, at eleven nu er nået så langt, at jeg går og samler mod til at bede Ladyen om lov til at blive ryger på mere permanent basis.

Men her er et problem. Hvordan skal en slave formulere sit ønske, så det ender som en ordre fra Ladyen. For det kan jo ikke passe, at Ladyen skal give efter over for en vedholdende slaves tiggeri og en dag, når Hun ikke gider høre på plageriet mere, siger: OK, når du nu endelig så gerne vil. Nej, jeg skal ikke uværdigt blive ved at tigge. Jeg skal huske at jeg er ejet med stolthed. Men konsekvensen er nok også, at jeg blot kan håbe. Håbe at Ladyen en dag beordrer mig til at ryge et nærmere antal cigaretter om dagen af et nærmere angivet mærke.

Det handler om enten at “gøre noget” eller at “gøre noget på Ladyens ordre”. Det er kun det sidste, der tænder mig.

Privat arrangement

Lørdag formiddag ved 10-tiden fik jeg en sms fra Lady Luna: “Din Lady har brug for dig. Kom straks!” Godt en time senere ringede jeg på døren til Domicilet og blev lukket ind af Ladyen, der så både underskøn og meget hemmelighedsfuld ud. Hun var iført stramme røde latexbukser, en tilsvarende rød top, om livet en bred, brun corsage og til at fuldende billedet: sorte højhælede og lårlange støvler.

“Ladyen har brug for mig?” sagde jeg.

“Ja, tag nu tøjet af og gå i bad. Og kom så ind i det store rum.”

Sådan plejede mine dage i Domicilet ikke at begynde. Og jeg plejede heller ikke at blive tilsagt på en lørdag. Så jeg var på alle måder spændt, da jeg lidt senere, nøgen og nyvasket, trådte ind i det store rum. I halvmørket (rummet var kun oplyst af fyrfadslys) fik jeg hurtigt øje jeg øje på Ladyen, der sad i sit røde, skinnende latexoutfit i den store sofa. Men på grund af hans mørke påklædning – sorte skindbukser og matchende sorte skindjakke – varede det lige lidt, inden jeg opdagede, at Ladyen sad og talte med en mand, som jeg ikke havde set før. Ladyen røg på en cigaret, og nu vinkede Hun mig nærmere.

“Knæl foran os”, sagde Hun og pegede på måtten på gulvet. “Og hils så på os!”

Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, så jeg bøjede mig ned og kyssede først Ladyens, så den fremmede herres støvler. Han havde kraftigt sort hår og virkede umiddelbart som en flot fyr midt i trediverne. Mens jeg kyssede forklarede Ladyen mig, at den fremmede herre hed Mike og at Mike adskilte sig fra alle de mænd, der plejede at komme i Domicilet, fordi han var S’er, Master, og ikke spor underdanig.

“Så er det nok med det kysseri! Find i stedet Mikes lynlås og lad os se dig behage ham med munden!” afbrød Ladyen nærmest sig selv.

Jeg gjorde som befalet. Fandt fumlende Mikes lynlås, trak den ned og lod min mund glide ned over hans halvstive pik. Mike lagde sin ene hånd på mit hoved og dirigerede således mine rytmiske bevægelser. Men han var ikke mere henført, end at han kunne fortsætte sin samtale med Lady Luna.

“Ladyen er velkommen til at deltage!” sagde Mike. “Vi bliver 5 piger og 4 mænd. Og vi er en skønsom blanding af S’ere og M’ere – nogenlunde ligeligt fordelt på de to køn.”

Jeg syntes jeg kunne høre, at Mike trak vejret dybere og dybere. Og nu sukkede han velbehageligt, inden han fortsatte:

“Der er en M-pige, som jeg synes Ladyen bør træffe. Hun vil i hvert fald gerne møde dig. De sidste 14 dage har hun ikke talt om andet. Hun synes, du ser så spændende ud på billederne på din hjemmeside.”

“Åh, ja, jeg skal se at få opdateret den hjemmeside. Men tak skal du have, jeg bliver gerne. Jeg mangler en sød slavetøs, og det kunne jo være sjovt snart igen at finde en.”

Nu var Mikes pik blevet helt stiv og så stor, at jeg dårligt kunne gabe over den. Lady Luna bemærkede det og gav mig besked på at stoppe og igen knæle foran de to i sofaen.

“Hvad så?” Spurgte Ladyen, “mener du, at I kan bruge min Lydig?”

Jeg kunne høre, at Mike lige skulle samle sig og få vejret igen, mens han lynede sine skindbukser op.

“Ja, han kan sit håndværk. Vi vil gerne have Lydig med i lejemålet. Han er sine 5.000 kr. værd. Ja, altså oven i lørdagens leje for Domicilet. Men så vil vi også have ham helt frem til midnat.”

“Det er i orden” svarede Ladyen. “Men husk, han skal leveres tilbage i samme gode stand, som nu.”

Knap havde Ladyen færdiggjort sin sætning, førend det ringede på døren. Ladyen kikkede på mig, og sagde så henvendt til Mike:
“Ja, nu er Lydig jo dit ansvar. Men synes du ikke, at du passende kan bruge ham til at lukke foreningens medlemmer ind? Det må være dem, der ringer på.”

“Du har helt ret,” grinede Mike, “jeg skal bare lige vænne mig til at have en slavedreng. Jeg er jo vant til piger. Afsted med dig, Lydig. Løb ud og åbn dørene for mine venner.”

Jeg var slet ikke forberedt på det syn, der ventede mig, da jeg skød slåen fra og lukkede jerndøren op. Tre til fire piger og et tilsvarende antal mænd. Nogle i lak, nogle i latex og andre i læder. De lagde nærmest slet ikke mærke til mig, men gik lige forbi mig ind i det store rum.

“Linette, kom og hils på!” hørte jeg Mike sige, mens jeg låste døren igen. Og da jeg igen kom ind i det store rum, lå en mørkhåret slank pige knælende foran Lady Luna, der i mellemtiden havde stillet sig midt i rummet. “Jeg vil have, at du resten af dagen og aftenen koncentrerer dig om én ting”, hørte jeg videre Mike instruere Linette. “Og det er på alle måder at behage og tilfredsstille Lady Luna.”

“Og Lydig,” fortsatte Mike. “Du kommer her!”

“Jeg vil have ham til at hænge her midt i rummet,” sagde Mike henvendt til et par af sine venner. Og straks blev jeg grebet af stærke hænder, der gav mig manchetter på, blindfoldede og gaggede mig og bandt mig fast, så jeg stod som et udspilet X midt i rummet.

Hvor mange timer jeg stod der, og hvor mange mennesker, der muntrede sig med mig, har jeg stadig ingen idé om. Men jeg havde en dejlig dag. Og nu forstod jeg bedre hvad kalenderens betegnelse, “privat arrangement”, indebar.

Hvad vil du?

Hvad vil du egentlig hos Lady Luna?

Det spørgsmål var essensen af en mail jeg fik for nogle uger siden fra en fyr, der kalder sig boxslave og som tidligere har skrevet et par kommentarer her på bloggen. Min første reaktion var irritation. Hvad bilder sådan en ukendt fyr sig ind. Hvad rager det ham, hvad jeg vil hos Lady Luna? Langsomt gik det op for mig, at min irritation måske ikke så meget skyldtes at boxslave var meget direkte og inkvisitorisk i sin facon, men at den måske nok så meget var forårsaget af, at jeg ikke umiddelbart kunne besvare sådan et ellers enkelt spørgsmål.

Det korte af det lange er, at jeg besluttede at mødes med manden på en café i København, hvor vi havde en længere samtale. Vi berørte nogle emner, som jeg tror kan have bredere interesse, så nedenfor har jeg, så loyalt som muligt, forsøgt at gengive indholdet:

“Du kommer hos Lady Luna for at få god gammeldags sexuel tilfredsstillelse,” fremturede boxslave og tog en slurk kaffe.

“Bestemt ikke,” svarede jeg irriteret, “der er meget mere i det. Det er spillet mellem magt og afmagt, jeg kommer for at opleve. Dette at være underlagt en højere autoritet og adlyde blindt. Det er det, jeg kommer for at opleve.”

“Magt og afmagt. Sludder og vrøvl. Det er jo dig der har magten, for det er jo dig, der betaler. Så kan du også bare bestemme. Og du har altså bestemt at Lady Luna skal have magt. Jamen så er det jo også i sidste ende netop dig, der har magten.”

Den skulle jeg lige tygge på, inden jeg indså at han selvfølgelig havde en pointe. Jeg har grundlæggende den magt at afgive magt. Og det må selvfølgelig siges at være en stærk magt.

“Men du glemmer,” – forsøgte jeg at komme igen – “at jeg også kommer for at opleve den glæde, det er for mig at tjene og servicere Ladyen.”

“Årh hold da helt op. Du laver kaffe, du vasker op, du serverer aftensmad. Det kan du lige så godt gøre derhjemme. Ja, du er også velkommen hos mig, for jeg vil da også gerne have det hele serveret. Jeg er god til at dirigere med folk og især da hvis jeg får penge for det.”

Nu var jeg for alvor vred på denne tumbe, som talte så nedladende om noget, der faktisk er meget dyrebart for mig. Så jeg lod ham forstå, at hvis samtalen skulle fortsætte, så skulle han udvise en helt anden form for respekt og vilje til at forstå.

Han gryntede noget og mumlede et lille undskyld.

“Jamen”, fortsatte han i en mere urban tone, “du må da indrømme, at der grænser for hvor ophidsende og tilfredsstillende det kan være at stå og vaske op.”

Ja, men det er jo heller ikke det alene. Det er dette, at jeg gør det for Lady Luna, min herskerinde, min ejer. Og det er … det er ligesom det hele. Hele stemningen. Hele atmosfæren, når Lady Luna er i nærheden, der på en eller anden måde tænder mig.”

“På en eller anden måde”, gentog han. “Du kan forhåbentlig godt selv høre, at din begrundelse er svag.”

“Måske kan man ikke forklare dette her til en udenforstående”, sagde jeg spagfærdigt. “Man skal nok have det submissive gén i sig for rigtigt at begribe…..”

“Men så er der forøvrigt en ting til, som er meget vigtig: Uvisheden,” kom jeg igen.

“Uvisheden?”

“Ja, dette at jeg aldrig ved, hvad Ladyen kan finde på at gøre ved mig.”

“Hvad har hun da fundet på?”

Her blev jeg lidt rød i hovedet og sagde, at det følte jeg var en privat sag.

“Og så er der også æstetikken”, sagde jeg. “Både Ladyens kvindelige skønhed og den æstetik der ligger i tøjet og påklædningen.”

“Nåh, din fetish for latex og højhælede støvler”, sagde boxslave grinende.

“Ja, det indrømmer jeg blankt. Og min fetish for forced smoking, for nu at fuldende listen over mine fetisher,” sagde jeg og tilføjede: “Hold da op med det dumme grin!”

“Jamen, det er da svært at lade være at smile. Du kan jo til hver en tid bare begynde at ryge, hvis det er det du har lyst til.”

Jeg havde lyst til at slå ham nu. “Du vil slet ikke forstå”, sagde jeg vredt.

Nu blev han pludselig alvorlig, satte kaffekoppen med et hørligt bump og så mig ind i øjnene.

“Jo”, sagde han så, “jeg forstår dig fuldstændigt. Ikke med den rationelle del af min hjerne, men med den anden halvdel. Jeg forstår det fuldstændigt, kære Lydig, for jeg har det i virkeligheden ganske som dig. Det her kan slet ikke forklares rationelt. Det er som et stykke dejligt musik. Kan man forklare, hvorfor det er dejligt? Nej, vel. Det er bare dejligt. Basta. Jeg forstår dig. Jeg elsker god musik. Og jeg kan ikke forklare det, men jeg går til alle de koncerter jeg kan.”

Nu var de nærmeste gæster i cafeen begyndt at kikke misbilligende over på os to lettere højrøstede herrer. Så vi blev enige om at drikke resten af vor efterhånden lunkne kaffe og måske mødes en anden god dag.

Sympatisk mand, denne Boxslave. Men sært navn.

På jagt efter min fetish

Jeg ved godt jeg skrev at nu var det tid til at se fremad, men så alligevel er der så meget som bunder i motivationer fra fortiden, så i må leve lidt mere i min fortid.

Ladyen har på et tidspunkt nævnt at jeg nok er en smule afsporet, hvilket er sjovt da det ser ud til min omgangskreds mener at jeg er generelt afsporet, men når ladyen siger det bære det alligevel noget mere vægt, hun ved trodsalt hvor afsporet jeg virkelig er.

Nå, men jeg ville gerne skrive om min fascination med fetish generelt, og hvor jeg selv er landet når jeg har afsøgt min fascination med objekter.

Latex:

latex var noget der skulle udforskes, det var i 2004, jeg arbejdede i København og havde let adgang til alle de hyggelige butikker i sidegaderne, desværre er latex ikke lige så smukt når det hænger på en bøjle som når det er smurt på en smuk kvinde. En del penge og en større gymnastisk øvelse senere kunne jeg bekrafte at det ser smukkere ud på en bøjle end det gjorde på mig, jeg kommer mere til at ligne en indsnøret rullesteg end noget som helst andet. Logikken er at latex er en katalysator for hvad end der er inde i. Det stoppede mig ikke i at have latex på inde under det normale tøj. Her var der et kick for mig, det var det at have en hemmelighed, at tage det på under jakken og tænke at hele københavn kunne se det på mig når jeg gik ned af gaden.

Stilletter, støvler og ballet boots:

Ja det skulle også prøves, stilletter kan kræve så meget opmærksomhed når en skønhed går ned af gaden, det fremhæver feminin ynde. Og en kvinde der kan få det til at få det til at se naturligt ud skaber en mærkelig blanding af ”se mig jeg er ude på noget” og ”hvis du tror du er god nok til mig skal jeg lære dig noget andet”. forholdet mellem de 2 styres af højden på hælen og resten af tøjet. Efter jeg havde været ude og købe støvler, kan jeg sige der er absolut ingen følelse af ynde når jeg vralter rundt i dem, eller kravler rundt i et par ballet boots. Igen var det brugeren der blev fremhævet, og der med det centrale blev centrale og fodtøjet blev reduceret til et middel.

Kvinde undertøj: (ja ja man kan jo ikke frasige det hvis det ikke er prøvet)

Her kan jeg for at sige det kort. Det handler også hvad man propper i tøjet og ikke tøjet selv, men her er der dog noget som skal med, for det er jo ikke noget problem at gå i en eller anden latex butik og købe noget med alle de andre afsporede mennesker, men da jeg stod nede i den lokale H&M og skulle købe dametøj i herre størrelse der kommer der problemet at gå til kassen. Her lå det sande kick for mig og det er vel det sammen som latex under det normale tøj, når pigen som bare står der for at få nogle penge til cafeen, og så pludselig indser hvad denne kunde køber ind til. Der er 2 reaktioner enden et stort smil, eller at hendes øjne slås ned og hun vil ikke lave øjn kontant (begge var effektive reaktioner for min puls (afsløret)).

Slikke Støvler:

for noget tid siden boede jeg midlertidigt i en lejlighed hvor der boede 2 piger neden for, de havde det med at stille støvler udenfor deres lejlighed, jeg spurgte på nettet om det var normalt at man havde den indskydelse at rengøre dem, her kom der besked fra ladyen om at jeg da bestemt burde rengøre de støvler. Igen må jeg sige at det ikke var støvlerne der gjorde det, men blandingen af at gøre det på ladyens bud og risikoen for at blive opdaget var en potent blanding.

Som konklusion må jeg sige at jeg har prøvet at finde kernen i min objekt fascination, men hver gang er det endt med at jeg bare forguder kvinden bag de smukke ting så lidt kedligt har jeg måske en kvinde fetish?

Og så alligevel har jeg haft en ting på det sidste med kvinder i figursyede skjorter, men det er nok mest da det skaber en associationsrække tilbage til en fantastisk eftermiddag i domicilet.

Spørgsmålet er hvad bliver det næste?

I Domicilet med Lady og Madame

I dag var en ganske særlig dag. Jeg var nemlig husslave i Domicilet for Lady Luna og Hendes gode veninde Madame Illona, som var på besøg. Kom kl. 11, satte varme på, anrettede lidt sandwiches og en kop kaffe, så alt var parat, da Lady og Madame ankom et par timer senere. Vi nåede at sidde og hyggesnakke lidt, men ellers var det en travl dag. Knap var kaffen drukket, førend Lady Luna og Madame Illona klædte om, mens jeg selv gik i byen og købte ind til aftensmad. Da jeg kom tilbage var den første gæst allerede kommet, så jeg havde “backstage” lidt for mig selv. Satte vasketøj over, ordnede Lady Lunas garderobe, lagde tøj frem i buret oven for trappen til en ganske særlig slave, som var tilsagt at skulle møde lidt senere. Og så klædte jeg selv om til mine sorte, stramme latexshorts i et forsøg på at leve bare en lille smule op til Lady og Madames indtagende fetishpåklædning, som jeg snart skulle få at se.

For pludselig stod Lady Luna i køkkenet. Hvor er Hun dog høj, når man selv sidder på gulvet, og Hun troner foran en i sine højhælede støvler. Hun roste mig for at være omklædt. Det jeg husker bedst af Hendes påklædning var en fiskenetsagtig gennemsigtig trøje, hvorunder Ladyens bryster var synlige. Det syn var så smukt, at jeg rent har fortrængt den øvrige påklædning. Men Hendes besked har jeg ikke glemt: Jeg skulle gøre mig klar! Hun havde brug for mig til en af gæsterne.

Kort efter blev jeg hentet af Madame og ført ind i latexrummet, hvor en anden slave var bundet til den briks, som jeg nu har et ganske særligt positivt forhold til. “Tag hans pik i munden”, beordrede Ladyen. Jeg adlød gerne, for det var en stor, stiv og flot pik, der føltes dejlig. Men det varede desværre ikke længe, førend jeg fik besked på at stoppe. Måden den besked blev afleveret på, husker jeg tydeligt, for den tændte mig endnu mere. Den var bydende og på sæt og vis ydmygende, fordi jeg blev sendt ud af den dejlige “bolsjebutik”. Den lød i al sin korthed: “Stop så Lydig! Du kan gå nu. Ud i køkkenet med dig, hvor du skal ryge en cigaret!” Underligt, men jeg bliver altså helt slap i koderne, når min Lady taler sådan til mig.

Iøvrigt gik dagen med med alt det en husslave nu er til for. Madlavning, tøjvask og oprydning efter diverse seancer. Men dagen gik også med hyggelige samtaler med både Lady og Madame, når de havde et “frikvarter”.

Fik sagt før, at jeg ikke i detalje kune huske Lady Lunas påklædning. Men Hun skiftede tøj lidt senere på dagen, og den påklædning, Hun så iførte sig, den husker jeg: En stramtsiddende heldragt i farveløs, næsten gennemsigtig latex. Dertil høje støvler og om livet et bredt bælte – eller var det en stram corsage. Det var mageløst dejligt at se. Lady Luna bliver ved at imponere mig, både ved sin skønhed, sin sans for fetish – og med sin omfattende garderobe.

Men jeg skal ellers lige love for at Madame Illona kan være med. Frem af den medbragte taske fremdrog Madame den mest raffineret forarbejdede heldragt i det lækreste bløde, sorte skind, jeg til dato har set. Forjættende snører i siderne og blanke metalsnøreringe. Specialsyet i London. Aldeles fortryllende. Jeg tror at Lady Luna og jeg var lige henførte. Da der endnu skulle rettes nogle detaljer i dragten, tog Madame den ikke på. Vi måtte nøjes med at beundre den uden Madames indtagende krop.

Til gengæld nød jeg noget andet, og det var Madames sko. De havde sylespidse stilethæle af blank stål. Superraffineret. Jeg nøjedes ikke med at nyde, men tog også et billede af dem, da de et øjeblik stod og var “ledige”, mens Madame og Lady tog sig af deres gæster.

Og således kommer det sig, at de ærede læsere af denne blog ikke får at se hverken billeder af Lady Luna i fiskenetstrøjen eller latexheldragten. Eller for den sags skyld billeder af Madame Illona i den engelske heldragt af blødt sort skind. Nej, kære læsere (jeg er lidt i tvivl, om I faktisk er i flertal?), I får endnu et foto af en sko. Men er den dog ikke flot? Hvad mon stilletten kan bruges til?

Dagen sluttede først efter midnat. Underligt som man efter al den fetichistiske skønhed føler sig ganske træt, uden dog alligevel at kunne sove, fordi indtrykkene bliver ved at tegne sig for end indre blik, når man lægger hovedet på puden.

Tak til Lady Luna og Madame Illona for en uforglemmelig dag!

Stiletterne

Lady Luna, en særlig ven, en god veninde og jeg selv sad i søndags omkring bordet i opholdsstuen i Domicilet. Dvs. jeg sad selvfølgelig ikke ved bordet, men havde fået lov at rejse mig fra min plads på gulvet, så jeg kunne kikke med. Genstanden for vor interesse stod nemlig midt på bordet: En elegant, højhælet damesko. Eller mere korrekt en pump med stilét og åben tå. Den var lilla, en raffineret dyb blå-lilla farve. Det var ikke bare en sko, men nærmest en hel lille skulptur. Og så var det Lady Lunas seneste fund. Hun var faldet over den hos Bianco Sko, hvor den var på udsalg.

Vi var alle fire dybt fascinerede af denne dejlige sko. På skift løftede vi den op, drejede den, befølte den stoflige overflade og lod fingrene glide op ad den høje, sylespidse stiléthæl. Jeg fik lov at pille prismærket af sålen. Vi drøftede, hvornår der ville være en passende anledning for Lady Luna til at bruge skoen. På et tidspunkt tog Lady Luna skoen på og demonstrerede, hvor fint den sad på foden.

Ordbogen definerer fetish som en ”genstand, et materiale eller noget, der virker seksuelt stimulerende.” Men det er næsten for kortfattet og prosaisk. Den definition yder slet ikke hverken Lady Lunas sko eller vor begejstring retfærdighed. Skoen var et kunststykke og vor beundring og glæde over den var uforbeholden.

Nu står skoen nok sammen med alle de andre højhælede sko og støvler i Ladyens garderobe. Der er så mange, at Ladyen kun har mulighed for at benytte hvert enkelt par en sjælden gang imellem. Men skoene og støvlerne er vist heller ikke indkøbt alene med den hensigt, at de skal bruges efter deres praktiske formål. Også deres fetish-værdi har givetvis været medvirkende faktor.

De sidste par dage har jeg brugt meget mental energi på at forestille mig, hvilke strømper Ladyen vil tage på sammen med skoene. Det må næsten være fine nylonstrømper? Og de bør nok være ensfarvede for ikke at aflede opmærksomheden fra skoene? Strømpebukser har naturligvis deres fordele, men måske vælger Ladyen nogle mere klassiske strømper til disse sko? Uhmmm – dejlige overvejelser at gøre sig, mens man sidder i morgentoget på vej til arbejde.

Jeg glæder mig meget til en dag at se Lady Luna i skoene. Det er nemlig sko af den type, der automatisk befordrer min naturlige tilbøjelighed til at knæle ned foran Hende, åbne mig og lægge den sidste rest af min egen fri vilje i Ladyens hænder.

Min første kontakt til Lady Luna

Det var et foto på nettet af en kvindes underarme og hænder, der bragte mig i kontakt med Lady Luna. Men hvilke arme og hænder! De var slanke. Klædt i lange operahandsker i sort  latex. Venstre hånd befølte den højre arms håndled. Og yderst mellem højre hånds fingre holdt kvinden en cigaret. Billedet var velkomponeret, og der var tydeligvis arbejdet med æstetikken. Det var sensuelt. En nydelse at se på.

Billedet lå på Lady Lunas hjemmeside, og dér fandt jeg også kontaktoplysninger. Skrev en mail og fortalte om mine BDSM-tilbøjeligheder og svaghed for forced smoking. Ladyen svarede positivt, at – jo,det kunne sagtens lade sig gøre. Forced smoking var nyt for hende, men hun ville glæde sig til at udforske det.

Jeg fik jeg travlt på arbejde, der var også noget med en ferie, der kom på tværs – og jeg tror også, dette var en af de talrige gange i mit liv, hvor jeg sagde til mig selv, at nu måtte jeg tage mig sammen og bekæmpe mine “mørke sider”. Så jeg skrev tilbage: Tak for svaret, men der var kommet noget i vejen.

Jeg ved jo godt, at man ikke bare kan negligere sine tilbøjeligheder. Så et halvt år senere skrev jeg igen til Lady Luna. Jo, hun huskede udmærket min første mail og ville gerne modtage et besøg den kommende fredag.

Det var snevejr og frysende koldt, da jeg første gang besøgte Ladyen i Domicilet i Rødovre. Usædvanlig høj puls og intens lytten efter skridt bag døren – jeg mindes tydeligt min anspændthed, da jeg ringede på. Hvilket menneske ville om lidt stå overfor mig? Og hvordan skulle jeg mon reagere? Falde på knæ? Bare sige god-daw – det er mig, der øh har skrevet en æh æh.

Pludselig stod Hun der. En kortklippet, lyshåret pige. Jeg kunne have sparet mig alle bekymringer, for Hun tog straks ordet og bød velkommen og var helt naturlig og nede på jorden. Men åh hvor var Hun flot. Langskaftede og højhælede sorte støvler, nylonstrømper, en kort latexnederdel, stram, sort, en tilsvarende top og et stramt korset, der fremhævede  hendes slanke talje. Samme elegante æstetik, som jeg havde fundet i foto’et på nettet. Hun virkede meget ung og sød – havde hun mon det “S-gén” i sig, som er afgørende for, om rollen som Domina er ægte eller bare udvendig og påtaget til lejligheden.

Jeg skal straks afsløre, at – ja, Lady Luna har i høj grad et S-gén. Der er ikke noget påtaget dér.