Alternativ pædagogik

“For fremtiden skal Lydig sidde på gulvet i køkkenet, når han har en ledig stund mellem sine opgaver!”

Sådan lød Lady Lunas klare besked til mig i forleden. Det betyder, at jeg ikke længere må gå frit rundt i Domicilet som jeg har lyst og som jeg hidtil har gjort, så det er en fratagelse af et privilegium. En ydmygende indskrænkning af mine muligheder. Men ingen skal have ondt af mig af den grund – jeg er meget glad for denne begrænsning, ja for at være ærlig, så mærker jeg nu, jeg sidder og skriver om det, en vis erotisk opstemthed mellem benene.

“Jamen”, vil den skeptiske læser nu indvende, “det er da et tegn på mistillid, på at Ladyen er ved at være træt af Lydig og af at have ham til at luske ukontrolleret rundt?”

Tværtimod, vil jeg mene. Det er udtryk for interesse for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at Ladyen værdsætter det arbejde jeg udfører (også selv om der er mangt og meget at udsætte på min opførsel) og jeg opfatter påbuddet om at sidde på køkkengulvet som accept af min status som slave.

Men jeg tror også, at det har været en vanskelig beslutning for Ladyen. Jeg er jo den gode slave, der ikke provokerer eller siger imod. Så der er ikke umiddelbart nogen anledning til at straffe mig. Men i det sorte univers hersker heldigvis andre pædagogiske normer end i folkeskolen, og det er Lady Lunas fortjeneste at beherske også de mere alternative metoder til indlæring.

Selvom der stadig er plads til stramninger, er jeg ikke i tvivl om at Ladyens nye pædagogik har en meget gunstig effekt på min udvikling.

Lystfyldt ydmygelse – nok engang

“Jeg havde egentlig tænkt mig en hårdere straf”, sagde Lady Luna, mens Hun sprang et par piskeslag over og jeg i min liggende stilling fokuserede på Ladyens højhælede plateausko og sorte nylonstrømper. “Jeg havde faktisk tænkt mig at forbyde dig adgang til Privaten i en måned.”

Der fulgte vist en forklaring på, hvorfor Ladyen havde skiftet mening, men jeg fangede den ikke. Jeg var for optaget af tanken om udelukkelse fra Privaten. Alene truslen om den ydmygelse, det ville være at blive forment adgang til Privaten – alene tanken fylder mig med en kriblende følelse af ydmygelse og skrækblandet fryd. Ville jeg mon virkelig ønske, at Ladyen gjorde alvor af truslen?

Lady Luna, Empress Malice og jeg stod foran Rødovre Centrum. Der skulle ryges. Ladyen og Empress tændte hver deres cigaret. Ingen af dem ænsede mig. Så jeg spurgte min Lady, om jeg måtte have lov at ryge?

“Nej”, var det kontante svar, “Lydig skal ikke ryge nu!”. Blev jeg skuffet, ærgerlig og måske irriteret? Hvis jeg gjorde, blev de følelser fuldstændigt overskygget af en kriblende lystfyldt fornemmelse af ydmygende forbigåelse.

Hvorfor tænder jeg på truslen om at blive forment adgang til Privaten? Og hvorfor er det lystbefordrende at få et ubegrundet nej af sin Lady? Svaret er nok, at både truslen og nej’et så klart markerer Ladyens autoritet over for mig. Og klar markering af, at jeg er underlagt Ladyens vilje, det er det, der gør mig til den slave, jeg inderst inde sukker efter at være.

Et alternativt Event

Lady Luna og Empress Malice havde indbudt til Event i Domicilet. Slaverne var ankommet midt på eftermiddagen. De havde været igennem forskellige øvelser sidst på eftermiddagen og først på aftenen, men nu var det tæt på midnat og nu var det alvor:

De var ikke lette at se, Lady Luna og Empress Malice, som de stod der i halvmørket over for hinanden. Men et par blafrende stearinlys på hver side af dem, gjorde det trods alt muligt for de 10 knælende slaver at ane, hvordan Lady Luna tog Empress Malices læderkorsét af, og hvordan Ladyen nu bøjede sig frem og nænsomt og langsomt kyssede hvert af Empress’ bryster, mens Empress stod med lukkede øjne og bare nød situationen. Lyset var også stærkt nok til, at slaverne kunne skimte, hvordan Lady Luna derefter løsnede det bælte der holdt Empress’ nederdel oppe, hvordan Ladyen trak nederdelen ned og væk, så Empress nu blot stod i sine højhælede støvler og ellers var helt nøgen. De to kvinder smilede til hinanden. Fra slaverne kom der ikke en lyd.

Nu blev rollerne byttet om. Empress Malice klædte Lady Luna nøgen, så også Hun blot var iført lårlange højhælede støvler. Igen så de smilende på hinanden. Så trådte Lady Luna helt tæt ind til Empress, lagde sin ene arm om Empress’ skulder og kyssede Hende lidenskabeligt på munden. Trods de i alt 12 mennesker i rummet var der total tavshed.

Stemningsbillede fra et event, som har inspireret Lady Luna og Empress Malice.

Lady Luna knipsede med fingrene og straks sprang en af slaverne op og overbragte Ladyen en pakke. Det svage lys tillod ikke slaverne at se, hvad det var. Men det åbenbarede sig, da de to Dominaer nu hjalp hinanden med at iføre sig det, der viste sig at være latexshorts. De havde det raffinement, at der ikke kun var indbygget en fremstående, stiv pik – de havde også en indadgående dildo.

Så stod de to Dominaer nu i stearinlysenes skær med hver deres strittende pik. ”Kære slaver”, begyndte Lady Luna,”når et menneske skifter status markeres det gerne med en særlig indvielsesceremoni. Fra barn til voksen har vi konfirmation, fra single til ægtefælle bryllup osv. Overgangsriter, kalder man det. I aften skifter to mennesker status.

Den ene optages som min private husslave med alle rettigheder. Han har været en inspirerende gæst hos mig gennem længere tid, så nu er dagen kommet hvor han skal belønnes og fejres.

Den anden er min nuværende husslave. Jeg er blevet træt af ham. Han forventer for meget af mig, så han skal fratages sin status som min husslave og sendes bort. I kan bestemme, hvad der skal ske med ham og I får tre muligheder. Skal han

1) hænges op i kæderne og piskes med bullwhippen til han besvimer

2) afprøve den elektriske stol med så stærk strøm, at han mister bevidstheden

3) udsættes for forced smoking og terminal breathcontrol, så han langsomt glider over i intetheden.

….. lad os få jeres stemme, er det 1), 2) eller 3)?”, sluttede Lady Luna

De 10 slaver rakte hver deres seddel op. Lady Luna gik rundt og samlede sedlerne ind og stillede sig derpå hen i lyset ved siden af Empress. ”Resultatet er, at 9 har stemt for, at min nuværende husslave idømmes den hårdeste straf, altså nr. 3. En enkelt slave har afleveret blank stemmeseddel.”

Derpå beordrede Lady Luna sin nuværende husslave og den kommende til at rejse sig og komme hen og lægge sig på knæ foran Hende. ”Kys først mine støvler. En slave på hver sin støvle” De adlød, men så pegede Ladyen på gulvet, og den nuværende husslave lagde derpå panden på gulvet. Den kommende husslave fik derimod lov at slikke både Ladyens og Empress’ pikke.

”Musik” beordrede Empress Malice, og straks sprang en af slaverne over til anlægget, hvorefter Carmina Burana strømmede ud af højttalerne med sine middelalderlige stemmer og markante rytme.

Foran Lady Luna lå den nuværende og den kommende husslave nu på knæ. Så tog Ladyen og løsnede det halsbånd, som lå om halsen på den nuværende, og flyttede det over på halsen af den kommende husslave. Samtidig sagde hun højtideligt:

”Du gamle husslave har jeg ikke brug for mere, farvel til dig. Du nye husslave, dig er jeg glad for, Du bliver privilegeret husslave med opmærksomhed, så du ikke så hurtigt ender som min gamle husslave”.

Derefter gav Empress Malice den gamle husslave håndjern og fodlænke på. ”Ja, du skulle jo nødig finde på at forlade os nu. Du skal være vor underholdning resten af natten.”

Camina Burana dunkede sagte ud gennem højttalerne, og man fornemmede de øvrige slavers gysen over den uhyggelige dom, som de selv havde afsagt, og som om lidt skulle eksekveres.

”Men først skal vi have indviet den nye husslave,” sagde Lady Luna Han skal have lov at nyde to Dominaers pikke på samme tid.

Af hensyn til sarte læsere af bloggen skal jeg ikke her gå yderligere i detalje med, hvordan natten forløb. Blot kan jeg nævne, at den ny husslaves indvielse bl.a. omfattede isætning af en piercing mellem anus og pikken, mens alle slaverne andægtigt overværede denne højtidelige “operation”. Og nævnes skal det da også, at da morgenen gryede var der kun 9 slaver og stadig 2 Dominaer tilstede.

Belæringen

Jeg er ikke til smerter – sådan stod der vist i min oprindelige introduktion til Lady Luna.

Men nu har jeg fået et brandsår i min venstre håndflade. Eller rettere det er en stor vable. Den svier og det gør lidt ondt. Men hvor er jeg glad for den vable. For den skyldes, at Lady Luna i går slukkede sin cigaret i min fremstrakte hånd. Ladyen var betænksom, så hun spyttede først på hånden, og så – mens Hun så mig dybt i øjnene – førte Hun sin glødende cigaret ned i min hånd. Med en lille spruttende lyd gik gløden ud. Jeg smilede til Ladyen og i Ladyens hemmelighedsfulde, skønne øjne anede jeg, at smilet var gengældt.

Jeg har fået nogle striber på min bagdel. Kan også mærke dem, når jeg fører en hånd hen over mine baller. Opdagede det i svømmehallen i morges og håbede, at nogen ville bemærke det. Så ville jeg nemlig med stolthed i stemmen have forklaret, at de næppe stammede fra de pisk, jeg aftenen i forvejen havde fået af min Lady. Årsagen var nok snarere de 10 slag med spanskrøret.

Lady Luna behøver naturligvis ikke nogen bestemt grund til at afstraffe sin slave. Men i går aftes var det en række konkrete forsømmelser fra min side, der udløste straffen. Og så lå det Ladyen på sinde at demonstrere over for mig, at ordene “venligt og afslappet skær” ikke var velvalgte til at beskrive en seance med Lady Luna. Heller ikke – som jeg ellers har givet udtryk for – når Hun undtagelsesvist optræder i strømpefødder.

Derfor var det en Lady på strømpefødder, som i går straffede sin slave. Men strømperne var ikke hvilke som helst sokker. Det var elegante, klassiske, “rigtige”, nylonstrømper med søm. At få lov at se dem på sin Lady og at røre ved dem samtidig med at cigarettens glød spruttede i håndfladen og slagene faldt – det var en særdeles virksom form for belæring.

Så jeg kan nu bevidne over for alverden, at der ikke er antydning af venligt og afslappet skær over Lady Luna, når Hun udøver sin magt – heller ikke, selv om Ladyen er i strømpefødder.

Og over for Dig, kære Lady, må din Lydig bekende, at han er parat til både flere vabler og striber på den fortsatte rejse. Han har nemlig skiftet opfattelse. Han er alligevel til smerte!

Tanker forud for et event

Jeg har det som en lille dreng i dagene op til hans fødselsdag. Jeg er spændt og jeg glæder mig. Tiden forekommer mig at snegle sig afsted. Og mit arbejde har jeg vanskeligt ved at koncentrere mig om. Bare det dog snart var lørdag! Sagen er, at jeg har meldt mig til et velgørenhedsarrangement. Og nu har jeg fået en mail med den endelige indkaldelse. Jeg skal møde lørdag kl. 12 hos Gudinderne, som i dagens anledning bor på Golgata.

Hvad er det egentlig jeg med frydefuld gysen ser sådan frem til? Ud over at jeg skal være sammen med 8 Dominaer og 11 andre slaver, ved jeg ikke rigtigt hvad der skal ske. Og det er en væsentlig pointe: Uvisheden. Den åbner for mange interessante fantasier.

Uvished åbner også for en anelse usikkerhed og fligen af lidt frygt. Hvad mon de vil gøre ved mig? Og kan jeg mon leve op til min egen forventning om at lyde og adlyde? Kan jeg klare de prøvelser Dominaerne vil udsætte mig for? Vi skal være sammen i næsten 12 timer, og så længe kan man vist ikke foregive at være slave. På den anden side er det heller ikke nogen påtaget rolle hos mig, så den del af arrangementet ser jeg frem til med sindsro.

Grundlæggende er det forventningens glæde, der præger mig. Den kriblende udsigt til at skulle underkaste mig – og så endda i dejlig lang tid. Føle at det er de høje Gudinder, der bestemmer. Acceptere uden mulighed for appel den dom og den straf de måtte idømme en synder som mig. Og samtidig nyde synet af deres skønhed. Gad vidst om ikke Dominaerne i dagens anledning har klædt sig særligt udfordrende, for det er jo også en del af en slaves nydelse. At beundre en Dominas udfordrende, selvbevidste skønhed. Mon ikke også det omvendte er en del af en Dominas nydelse – at fornemme en slaves beundring (i dagens anledning skulle man måske sige tilbedelse) af Hendes udfordrende, selvbevidste skønhed.

Jeg glæder mig især til at se min Lady. Jeg vil være meget opmærksom på, hvad Hun gør og siger. Det er en tryg fornemmelse at Hun er tilstede. På den anden side vil Lady Luna jo ikke være ved min side hele tiden, for Hun har naturligvis andre slaver, der skal passes. Og mon ikke også jeg får besked på at tjene andre Dominaer end min Lady? Gad vidst hvordan det vil føles – jeg vil sikkert have lidt dårlig samvittighed, når jeg bøjer nakken og kysser en anden Dominas fod.

Men mens jeg adlyder fremmede Dominaer, vil jeg trøste mig med, at Lady Luna sikkert vil tilgive sin slaves manglende troskab denne ene dag. Og at Hun nok sidenhen vil vide at straffe mig tilpas, hvis min fornøjelse og løssluppenhed skulle tage overhånd.

Jeg glæder mig!