Fra dagbogen …..

Mødte kl. 13, tændte lys og satte varme på, lavede kaffe og stillede nogle sandwich frem. Nåede også at feje trappen inden Lady Luna meldte sin ankomst via en SMS. Da Hun få minutter senere kørte ind på gårdspladsen, stod jeg parat til at hjælpe med at bære op.

Sædvanen tro drak Ladyen som det første en kop kaffe i Privaten, og jeg var så heldig at blive inviteret indenfor, selv om jeg normalt ikke længere har adgang til Ladyens private rum. Mens Ladyen var i bad og klædte om, tog jeg fat på at imprægnere væggene i latexrummet.

Eftermiddagen gik hurtigt. Ladyen havde travlt med sit, mens jeg ordnede latexrum og sørgede for vask og opvask. Så klokken var lidt i 18, førend jeg igen fik lov at sætte mig på gulvet i Privaten og nyde en kop kaffe sammen med Ladyen. Neja skulle komme kl. 18, så Ladyen var klædt elegant i sorte nylonstrømper, en kort hvid nederdel og et elegant, sort korset. Dertil højhælede pumps med blanke, spidse stålnitter på. En perfekt make-up med stærkt røde læber fuldendte billedet af en selvbevidst, viljestærk kvinde.

En misforståelse betød, at Neja først mødte kl. 19, hvilket blot var 20 minutter før end Hans ringede på dørklokken. Det betød, at Neja kom til at sidde temmelig længe i tøserummet, men for at hun ikke skulle føle sig alt for alene, skiftede jeg til stuepigeuniform og højhælede støvler og gik ind med en kop kaffe til hende. Det faldt vist i god jord, så jeg blev siddende og havde en hyggelig samtale med en kollega.

Da kaffen var ved at være kold og vi begge havde nydt et par cigaretter, bandt jeg Nejas hænder til stoleryggen og forlod hende. Jeg lod døren stå åben. Neja er jo en flot pige med latexkjole, nylonstrømper, kvindemaske og paryk, så jeg tænkte, at hun udmærket kunne tåle at sidde lidt til alment skue. Det føltes helt rart at have kontrol over sådan en tøs.

Jeg nåede at rydde op og gøre rent i det store rum, inden Ladyen førte Neja ind og bandt både hendes arme, ben og krop til en stol. Jeg fik lov at overvære seancen og hjalp Ladyen med at hente diverse hjælpemidler hende i en stol med, men ellers sad jeg mest passivt og diskret på gulvet og beundrede, hvordan Ladyen havde fuldstændig magt over Neja.

Det blev sent inden jeg kunne servere aftensmad, mørbradbøf. Og klokken var mellem 2 og 3 inden vi havde fået ryddet op og gjort rent og jeg kunne knæle foran min herskerinde, kysse Hendes støvler og sige tak for endnu en god dag i Domicilet.

Til Hans

Du undrer dig vist lidt. For jeg bemærkede, at du nogle gange kastede et usikkert blik ned på mig, mens vi i går aftes sad og spiste pizza – du og Lady Luna og mr. X ved bordet, jeg på min plads på gulvet. I talte hyggeligt og livligt med hinanden; jeg sagde til gengæld ikke ret meget og var måske også lidt fjern i blikket. Jeg er bange for at du fandt det sært, at jeg ikke i højere grad var en del af selskabet.

Men du skal vide, at min opførsel ikke var udtryk for nogen form for utilfredshed eller protest. Tværtimod, jeg synes det var rigtigt hyggeligt, at du blev og spiste med. Du er jo en skattet gæst. Nej, min stilhed skyldtes, at jeg følte at jeg som husslave ikke kunne tillade mig at blande mig i jeres samtale. Der er jo en grund til, at jeg sidder på gulvet. Og i går tilmed på gulvet i samme rum som jer. Det havde kun været rimeligt, hvis Ladyen havde beordret mig til at sidde på gulvet i køkkenet og der afvente, at I var færdige, førend jeg selv fik tilladelse til at spise. Så jeg var faktisk beæret og benovet over at få lov at sidde hvor jeg sad.

Beæret og benovet, tænker du sikkert. Hvorfor nu det? Jo fordi du jo er Ladyens foretrukne slave og den, Hun altid ser frem til at lege med. Så jeg føler måske en vis ærefrygt og ja, vel også en anelse misundelse. Men frem for alt føler jeg respekt for en, der har højere status hos Ladyen end mig.

Da jeg sidst på aftenen sagde tak til Ladyen, fordi jeg havde fået lov at deltage i jeres måltid, forklarede Ladyen mig, at min deltagelse var en undtagelse og at jeg måtte forstå, at jeg var den laveste slave. Jeg har faktisk længe følt mig som den lavest rangerende af ladyens slaver, men en ting er jo hvad man selv går og bilder sig ind – noget ganske andet at få Ladyens ord for, at sådan forholder det sig. Vished er en god ting.

Det er altså grunden til min opførsel. Som lavest rangerende slave er der grænser for, hvad jeg kan tillade mig. Men som du vist ved – om end nok ikke helt forstår – er jeg glad for disse grænser og for min stilling som Ladyens husslave.

Og tag ikke fejl. Ganske vist har en husslave ikke mulighed for seancer med Ladyen, men jeg har alligevel mine BDSM fornøjelser. Således var et af gårsdagens højdepunkter netop da vi sad og spiste: Fra min position kunne jeg ikke rigtigt se Ladyen, for du sad – som rimeligt er – imellem os. Men jeg kunne se det nederste af Ladyens ben under din stol. Jeg havde det fineste udsyn til Ladyens sorte, højhælede plateausandaler. Du nød dem sikkert også, da I have jeres lange seance, så jeg behøver ikke beskrive hvordan de sorte lakerede remme stod elegant til den sorte nylonstrømpe. Og når Ladyen blev særligt engageret i samtalen, vippede hun raffineret med foden. Et herligt fascinerende syn. Det optog mig faktisk temmelig meget under måltidet.

Alt dette, kære Hans, blot som bidrag til forklaring på min opførsel. Det var en fornøjelse at se dig i går – håber det må gentages snart.

Lady Lunas Lydig
Husslave

Åbent brev til min Lady

Nu bærer Ladyens slave sit kyskhedsbur på 5. døgn. Det er fysisk anstrengende, men på det mentale plan sætter det sandelig også sine spor i form af utidige drømme og fantasier. Og i nat var det rent galt – måske fordi De havde påbudt mig også at være forsynet med en buttplug.

Da Ladyen har krav på at kende effekten af den påtvungne kyskhed, skal jeg her kort referere en af nattens fantasier. Men det bliver netop kort, da jeg ellers frygter at optage for meget af Deres dyrebare tid. Af respekt for Deres finere følelser har jeg valgt den pæneste og mest dydige af mine ellers noget – lad mig kalde det æhhh, øhh – ”anløbne” fantasier:

Flere af drømmene forgår i fangecellen i Domicilet og således også denne. Jeg ligger på ryggen på gulvet udspændt som et stort X. Halsbånd og kyskhedsbur foruden håndleds- og fodmanchetter er alt, hvad jeg har på. Gitterdøren er låst med kæde og hængelås, men de massive, ydre fløjdøre står delvist åbne. Mon det er bevidst fra Ladyens side, at de står halvåbne? Er det mon meningen, at jeg skal kunne høre, hvad der foregår i Domicilets store rum? I hvert fald har jeg nu længe ligget og lyttet til, at Ladyen har underholdt sig med en anden slave. Lydene – og de billeder på min nethinde, der derved dannes – har gjort, at jeg nu fylder buret godt ud.

Pludselig står Ladyen og slaven, der viser sig at være min gode kollega Hans, på den anden side af den låste gitterdør. Ladyen er klædt i en lårkort nederdel i sort skind og en hvid skjorte. Et brunt korset fremhæver Hendes talje og sorte nylonstrømper og højhælede sorte sko med stålpigge fuldender påklædningen. Hans er nøgen.

Ladyen og Hans står og kikker ned på mig og jeg forsøger forgæves at krympe mig lidt sammen. Det må være den sidste rest blufærdighed, der er i mig, der udløser den reaktion. Jeg finder det ydmygende sådan at ligge nøgen og strittende, åben for deres blikke. Alligevel nyder jeg samtidig at ligge frit udstillet, hvilket får det til at svulme endnu mere inde i kyskhedsburet.

Ladyen spørger Hans, om han mener Lydig skal slippes ud af sin tvungne kyskhed.

”Nej,” svarer Hans, “Lydig bør holdes kysk på ubestemt tid.”

“Lige mine ord,” siger Ladyen smilende til Hans. “Egentlig burde han bare altid bære sit kyskhedsbur! Han bliver så lydig og hengiven af det.”

Ladyen tager en cigaret i munden, giver lighteren til Hans, der galant tænder. Ladyen ved, at jeg nyder synet, så Hun fastholder mit blik, mens Hun suger dybt på cigaretten og derpå puster røgen i min retning. Ladyen og Hans står tavse og nyder synet af min hjælpeløshed. Så rækker Ladyen en arm gennem tremmedøren og slår aske af sin cigaret. Asken rammer mit ene ben. Ladyen smiler.

“Nå,” udbryder Ladyen. “Så interessant er min fange jo heller ikke.” Og henvendt til Hans fortsætter Hun: “Vi kan jo fortsætte med at se Lydig på web-cam fra Privaten. Nu skal vi ind og drøfte fremtiden for Hans. Og hygge os med lidt god mad.”

Og så vender de sig uden videre og går. Jeg er igen overladt til mig selv og mit alt for lille kyskhedsbur.

Idyl

Det er fredag eftermiddag i Domicilet. En helt usædvanlig fredag eftermiddag. Ingen gæster. Ro på og god tid. Lady Luna sidder i den store metalstol i spejlrummet. Hun har lagt et tæppe på sædet for ikke at rive sine fine, sorte skindbukser. På overkroppen har Ladyen en hvid skjorte og udenpå et bredt, rødt livstykke, en corsage, som samtidig fungerer som bælte. Sorte højhælede, langskaftede støvler fuldender, sammen med en elegant makeup, billedet af en magtfuld Domina.

Jeg ser op til Ladyen. I bogstaveligste forstand. For jeg sidder på gulvet foran Hende på Hendes højre side, og pudser seletøj til en hest. Jeg er nøgen bortset fra halsbåndet og det bondage-reb, som Ladyen i et sindrigt mønster omhyggeligt har bundet min overkrop ind i.

Overfor mig på gulvet ved Ladyens venstre ben, sidder min medslave, Hans. Ligesom jeg arbejder også Hans med pudseklud og læderfedt. Og ligesom jeg er også han nøgen på nær bondage-reb på kroppen og lædermanchetter omkring ankler og håndled.

Hans og jeg er lige blevet introduceret for hinanden. Vi har hver især været slaver hos Ladyen længe, og vi har skrevet sammen på bloggen. Men det er nyt at se hinanden og være sammen. Situationen er lidt uvant. Vi skal lige vænne os til hinanden. Og så er vi tavse af respekt for Ladyen og i spændt afventen på, hvad der skal ske.

Men lige nu sker der ikke noget. Ladyen nyder en kop kaffe og ryger langsomt et par cigaretter. Hun kikker ned på sine slaver. Taler hyggeligt med dem. Forklarer om seletøjet og om hvordan det er sat sammen. Lægger benene over kors. Nyder synet af sine slaver på gulvet.

En magtfuld Domina, smuk og uopnåelig i sin høje tronstol. Og ved Hendes fødder et par nøgne, ydmyge og villige slaver. Sådan er den perfekte verden. Hvis ikke jeg selv havde været der, ville jeg have troet, at dette var en idyl malet af en stor renæssancekunstner.

Fra min dagbog

Fredag den 14. september 2012:

Vågnede tidligt – som altid når jeg skal have vagt sammen med Lady Luna. Var i Domicilet 10:30. Checkede at alt så fornuftigt ud – der manglede et par stearinlys, vaskemaskinen var gået i stå, og pigernes badeværelse trængte lige til en ekstra kærlig hånd.

Lady Luna og “elektrikeren” ringede på kl. 11:45, hvorefter vi drak kaffe og spiste et par af de sandwiches, jeg havde smurt. Ladyen orienterede mig om, at dagens første gæst ville komme kl. 13 og at Hun ville være optaget til kl. 17. Derfor skulle jeg lægge tøj frem til Neja, der ville komme kl. 14. Jeg skulle lukke hende ind og vise hende ind i tøserummmet. Endelig fik jeg besked på at købe aftensmad og at forsøge at sætte folie på yderdøren.

Jeg begyndte med at tænde alle stearinlysene. Lighterne drillede som sædvanligt og CD-afspilleren gjorde også knuder. Men alt var parat, da det ringede på fordøren. Jeg så lige et glimt af Ladyen, da Hun gik ud for at åbne. Hun var nu i stram, sort catsuit, delvist wetlook. Og høje støvler. Lod mig endnu en gang forbløffe over denne forvandling til magtfuld Domina. Tøjet gør selvfølgelig sit, støvlerne gør rigtigt meget, men jeg synes altså også, Ladyens ansigtsudtryk skifter karakter. Ingen kan være i tvivl om, at denne kvinde skal man bare adlyde.

Mens jeg ventede på, at klokken skulle blive 14, ordnede jeg lidt småting i Ladyens garderobe. Tog bl.a. fotos af den nederdel og den latextop, som endnu ikke var blevet fotograferet til brug for de oversigter, som sidder på hver tøjpose. Bemærkede i øvrigt, at Ladyen har lavet de fineste små etiketter på kasserne til løsøre.

Bar Nejas tøjkasse ind i tøserummet. Satte en bakke med cigaretter, et glas vand og et festligt champagneglas med rosévin ind på tøsebordet. Det skulle jo gerne virke som et sted med lidt klasse 🙂

Klokken blev 14:05 og Neja havde ikke ringet på døren. Men ved et tilfælde opdagede jeg på den monitor, der viser billeder fra entreen, at der sad nogen i fangecellen. Blev enig med “elektrikeren” om, at det måtte være Neja, så jeg listede gennem latexrummet ud for at åbne. Undervejs bemærkede jeg, at der var mere end almindeligt stille i det store rum. Gad vist om Ladyens gæst skulle være Hans, tænkte jeg.

Det var ikke Neja, men en fremmed mand der kravlede ud af fangecellen. Men jeg lukkede ham ind og viste han ind i tøserummet i fuld forvisning om, at denne mand nok skulle vide at forvandle sig til Lady Lunas Neja.

Mine indkøb i Fakta var ikke fantasifulde – hakket oksekød til dansk bøf, lidt grønt og kartofler samt Jensen-sovs og champignon. Ingen ret til Ladyen uden champignon. Købte et par dåser øl til maden, lidt usikker på om det var sagen, hvis Ladyen havde gæster også efter aftensmad.

Tilbage i Domicilet tømte jeg tørretumbleren og lagde håndklæder på plads, drak kaffe sammen med “eletrikeren”, der var ved at sætte en væg op foran døren til nabolejligheden. Vi var enige om at den politiske debat bærer præg af mangel på vision. Vi talte vist lidt højt, hvilket Ladyen venligt gjorde opmærksom på, da Hun kom forbi for at hente noget fra garderoben.

Så stod den på operation folie på hoveddør. Jeg listede igen gennem latexrummet og ud og ned ad trappen – og undervejs bemærkede jeg en kvinde i sorte netstrømper og stort sort hår i fangecellen. Jeg lod bevidst som ingenting, men tænkte at nu havde Neja det rart.

Det lykkedes at afmontere gitteret på indersiden af fordøren og at skrabe og vaske glasset helt fri for urenheder. Men jeg nåede ikke, og turde vist heller ikke rigtigt, give mig i kast med montering af folien. Den opgave kræver Ladyens ekspertviden.

Ved 16:30-tiden holdt Ladyen en lille pause, hvor jeg serverede kaffe og chokolade samt Ladyens medbragte kringle for Ladyen og “elektrikeren”. Derefter rengjorde jeg tørretumler og gik igang med at forberede aftensmaden. Lidt efter kl. 18 var Ladyens gæster gået, og vi spiste lidt før kl. 19 – der var vist lidt usikkerhed om, hvorvidt Ladyen havde en gæst kl. 19.

Der kom ingen gæst kl. 19, så vi spiste roligt færdig. “Elektrikeren” fortsatte sit arbejde – det var nu opsætning af kabler og kontakter i “Privaten” – mens jeg vaskede op og Ladyen slappede af i sofaen. Så var det, at jeg blev kaldt ind for at massere Ladyens fødder og i den forbindelse (som fortalt i anden sammenhæng) kom til en højere erkendelse af ordet distraktion.

Ladyen skiftede til en sort latex-buksedragt med elegant dyb rygudskæring i minutterne før klokken 20, mens jeg i endnu nøgen tilstand skiftede og tændte stearinlys i det store rum. Igen så jeg Ladyen haste ud for at åbne for aftenens gæst, og jeg syntes igen, at Ladyen sendte mig dette særlige og hemmelighedsfulde, let nedladende Dominablik a la: Ja, jeg har set dig, men der er andre der er vigtigere end dig.

Lagde mig lidt på en seng i det blide rum for lige at strække ud. Kom i tanker om Nejas kasse med tøj, som jeg bar på plad i skabet. Derpå oprydning i garderoben og vask af tøsetøj, som jeg havde glemt lå i en bunke i pigernes badeværelse. Dér fandt jeg også et stort latexlagen, som jeg kæmpede lidt med for at få rent og tørt. Satte endnu en gang en kande kaffe over på kaffemaskinen, som desværre har mistet sit toplåg.

Da Ladyen var færdig med sin gæst, var klokken tæt på 23. Jeg nåede lige at rydde lidt op og gøre nogle remedier rene og at sige hej til Lady Lunas LatexOle – for det var ham der var gæsten. Samtidig dukkede en af Ladyens veninder op med samt sin fyr, og som min sidste gerning i Domicilet den dag serverede jeg kaffe og et par stykker “rest-kringle” for de nytilkomne inden Ladyen fulgte mig ud og vi sagde farvel.

Vel ankommet hjem sendte jeg sædvanen tro en lille SMS-hilsen med tak til Ladyen for en god dag.

Når jeg tænker nærmere over det er jeg ikke i tvivl om, at jeg er gået glip af en fremragende karriere som butler for en engelsk lord. Jeg har faktisk også mange lighedstræk med butleren i Ishiguros fremragende roman “The remains of the day/Resten af dagen”. (Nej den handler ikke umiddelbart om BDSM)

Velkommen til en ny blogger

Velkommen til Hans.

Jeg har aldrig truffet dig, men jeg har hørt dig ringe på klokken til Domicilet og fornemmet på afstand intensiteten og seriøsiteten i dine besøg hos Lady Luna.

Håber du må få glæde af at skrive på bloggen. Og iær at bloggens læsere vil opleve det som en berigelse. Jeg ser i hvert fald frem til, at vi kan inspirere hinanden og skrive om vor fælles passion fra lidt forskellige vinkler.

Dette jo Lady Lunas blog, så jeg er nok ikke den rette til at formulere den formelle velkomst. Jeg er blot den første af Ladyens slaver, der har haft æren at skrive her, så det er som kollega og “broder i ånden” jeg her siger hej til Hans, frisk mod – og fat pennen.

Ser frem til at lære dig at kende gennem dine indlæg her på Lady Lunas blog.

/ Lady Lunas Lydig